Costa Rica
& Mexico

Natur, kultur & udvikling

Gør din verden større

Mærk havet og oplev junglen, mens du bliver klogere på natur, kultur og udvikling i fællesskab med nye højskolevenner. På dette højskoleophold er kulturen og naturen i centrum, og undervejs får du en dybere forståelse for, hvordan klima, miljø og biodiversitet hænger sammen, får indsigt i dragende kulturer og får ny viden om, hvordan du udvikler dig selv og de projekter, der betyder noget for dig.

Pris & afrejse

6. januar - 30. marts 2025
5. januar - 29. marts 2026
4. januar - 28. marts 2027

Varighed: 12 uger
Aldersgruppe: 18 - 30 år
Tilmeldingsfrist: Senest 35 dage før afrejse

Intropris 2025: 61.850,-
Pris fra 2026: 62.850,-
Prisen er inkl. fly t/r fra København.

Early bird: Spar 3.000,- ved tilmelding senest 120 dage før.

Seks uger
Costa Rica

Vi starter højskoleopholdet på Costa Ricas vestkyst med faget 'natur'. Halvdelen af landet er dækket af skov, og Costa Rica går forrest i kampen for øget biodiversitet, hvilket kan ses. Samtidig finder du nogle af de smukkeste strande, så gør dig klar til at få naturen tæt på. Som en del af undervisningen i 'natur', har vi en jungleuge, som du kan læse mere om herunder. Herefter vender vi tilbage til kysten til faget 'kultur'. Den sjette uge er rejseuge, hvor du kan udforske alle kroge af landet, eller besøge nærliggende lande som Panama.

Costa Rica
Jungleuge

Som en del af faget 'natur' i Costa Rica skal vi på en uges rejse igennem jungle, bjerge, vandfald og landets smukke natur. Vi skal vandre gennem vandløb, opleve vilde dyr i deres naturlige habitat og sove med junglens lyde omkring os. Vi omsætter den viden, vi har fået i undervisningen til virkeligheden og bliver klogere på biodiversitet og naturen, mens vi får en oplevelse for livet.

Seks uger
Mexico

Vi rejser videre til Mexicos østkyst, hvor undervisningen fortsætter med faget 'kultur'. Mexico har en farverig kultur med mange lag, og vi udforsker historien, maden, traditionerne og bliver klogere på landets udvikling. Efterfølgende fortsætter vi til faget 'udvikling', hvor du bliver klogere på dig selv og på, hvordan vi som mennesker udvikler nye idéer og bruger vores kreativitet. Den næstsidste uge i Mexico er rejseuge, og der er rigeligt at udforske, men du kan også besøge Belize, Cuba eller tage et smut til Caribien. Efter rejseugen runder vi opholdet af tilbage i Mexico.

Undervisning

Vores undervisning er energisk og drevet af nysgerrighed. Den minder ikke om det, du kender fra gymnasiet, og vi lader lysten drive værket.

Læs mere om de tre fag 'natur, kultur og udvikling' her.

Alt, du skal vide

Vi har samlet det vigtigste om højskoleopholdet her. Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os - vi glæder os til at møde dig.

Vi rejser:
6. januar - 30. marts 2025
5. januar - 29. marts 2026
4. januar - 28. marts 2027

Holdet mødes med destinationslederen i Københavns Lufthavn og rejser samlet til den første destination.

Varighed: 12 uger

Intropris 2025: 61.850,-
Pris fra 2026: 62.850,-
Prisen er inkl. fly t/r fra København.

Early bird: Spar 3.000,- ved tilmelding senest 120 dage før afrejse.

Det meste er inkluderet i prisen:

  • Digital velkomstpakke
  • Rejsemøde i København en måned inden afrejse
  • Fly tur/retur fra København
  • Transport mellem de tre destinationslande (fly, bus eller tog)
  • Velkomstmiddag
  • Introdage i Costa Rica
  • Undervisning i NATUR
  • Undervisning i KULTUR
  • Undervisning i UDVIKLING
  • Der er en række oplevelser inkluderet i dette højskoleophold. Disse opdateres snarest, men se frem til blandt andet snorkling i Stillehavet, jungleugen og madlavningskursus i Mexico.
  • Bolig (udover de 2 rejseuger)
  • Afskedsmiddag
  • Højskolecertifikat (til kvote-2, jobsøgning m.v.)
  • Dansk rejseleder under hele opholdet
  • Kompetente undervisere og oplægsholdere
  • Personlig fremtidssamtale med underviseren i slutningen af opholdet
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Donation til Den Danske Naturfond
  • Donation til International Media Support

Ikke inkluderet:

  • Visum (kræves ikke på nuværende tidspunkt i Costa Rica og Mexico for danskere)
  • Mad og drikke
  • Rejseforsikring
  • Vacciner
  • De to rejseuger, hvor du frit kan planlægge

Vi starter med fælles afrejse fra København til Costa Rica.

COSTA RICA

I Costa Rica starter vi med undervisning i faget NATUR.

UGE 1-2
Vi starter med at lære hinanden godt at kende, og ryster holdet sammen på kryds og tværs. Vi lærer også vores nye by og område at kende, og besøger de vigtigste nøglepunkter.

I undervisninger bliver vi klogere på Costa Ricas frodige natur, og vi får en forståelse for klima, miljø og biodiversitet.

UGE 3
Dette er JUNGLEUGE, og vi pakker en taske og bevæger os på en uges rejse gennem jungle, bjerge, vandfald og Costa Ricas natur.

UGE 4-5
Vi vender tilbage til vestkysten og puster ud efter junglen. Vi afrunder faget 'natur', og går i gang med faget 'kultur'.

UGE 6
Dette er den første rejseuge, hvor I selv bestemmer, hvad I vil se. Costa Rica byder på vanvittigt flotte steder, så kun fantasien sætter grænsen. Du kan også vælge at rejse til et af de omkringliggende lande, som eksempelvis Panama. Når rejseugen er slut, tager vi sammen fra Costa Rica til Mexico.

MEXICO

I Mexico fortsætter vi undervisningen i faget KULTUR.

UGE 7-10
På Mexicos østkyst lærer vi vores nye område at kende, og det gøres bedst gennem faget 'kultur', hvor vi arbejder med mad, historie, religion og traditioner. I uge 10 starter vi undervisning i faget 'udivkling'.

UGE 11
Dette er den anden rejseuge, og hold nu op, hvor er der meget at udforske i Mexico. I kan både rejse rundt i det store land, eller rejse til eksempelvis Cuba, de caribiske øer eller måske nabolandet Belize, som byder på rolige sandstrande og grønne palmer.

UGE 12
Vi runder højskoleopholdet af tilbage ved vores base i Mexico. Undervisningen i 'udvikling' kulminerer i færdiggørelsen af et personligt projekt, og vi siger på gensyn med maner, før vi sammen rejser hjem til Danmark.

Læs mere om fagene i undervisningen her.

Det er et krav, at du har en gyldig rejseforsikring, når du rejser med Højskolen Baobab. Sørg for at tjekke, at din rejseforsikring dækker de lande, vi rejser til, og husk at tjekke, om du skal købe ekstra forsikring, hvis du tager dykkercertifikat.

Vi går meget op i sikkerhed, og holder os løbende opdaterede med Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Derudover tilmelder vi alle elever Udenrigsministeriets såkaldte 'danskerliste', så vi får besked, hvis der er noget, vi skal være særlige opmærksomme på under vores ophold.

Vi rejser i et stærkt højskolefællesskab, og vi sørger altid for at passe på hinanden.

Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, og hvis du tegner forsikring via os, registrerer Gouda dig som elev på Højskolen Baobab.

Læs mere om de anbefalede forsikringer hos Gouda her.

Du sikrer dig en plads på holdet ved at tilmelde dig her på siden. Når du har tilmeldt dig og betalt depositum på 2.500 kroner, er du sikret en plads. Det resterende beløb betales 90 dage før afrejse.

Læs mere i vores generelle bestemmelser her.

Du kan senest tilmelde dig dette højskoleophold 35 dage før afrejse. Det kan være muligt at tilmelde sig senere, så kontakt os for at høre mere.

Dette højskoleophold er for dig mellem 18 og cirka 30 år, som vil gøre din verden større, få uforglemmelige rejseoplevelser og blive klogere på natur, kultur og udvikling i et stærkt fællesskab med andre nysgerrige unge.

Nogle af vores højskoleelever holder sabbatår og har lyst til at forberede sig på optagelsesprøver eller kvote-2-ansøgninger, andre vil gerne krydre deres uddannelse eller job med ny viden og rejseoplevelser. Alle er velkomne, og der er både plads til at nørde igennem med det faglige og at lade eventyret, fællesskabet og oplevelserne fylde.

Vi bor på en blanding af hostels, guest houses og hoteller, og vi sørger for at blande værelserne undervejs, så flest mulige prøver at bo sammen. Nogle steder bor du på større værelser med køjesenge og andre steder bor I to og to - det afhænger af den enkelte destination og kan variere fra hold til hold. Nogle værelser har mindre enkeltsenge, mens andre har dobbeltsenge.

Vi inviterer til en hyggelig dag i København inden afrejse, hvor du kan møde dine nye højskolevenner. Vi lærer hinanden at kende og gennemgår forberedelser til turen, så du blandt andet bliver klogere på, hvad du skal pakke, hvor de andre på holdet drømmer om at tage til i rejseugerne og meget mere.

Det tæller ofte positivt i både kvote-2-ansøgninger og andre typer optagelsesforløb, at du har været på højskole, at du har været ude i verden, og at du aktivt har opsøgt noget fagligt relevant.

Du kan læse mere om, hvad et højskoleophold i udlandet kan betyde for din kvote-2-ansøgning her.

Der er mindst 8 og maksimalt 25 elever på vores højskoleophold.

Herudover er der en destinationsleder med på hele rejsen og en eller flere undervisere og gæste-oplægsholdere.

Når du tilmelder dig dette højskoleophold accepterer du samtidig vores generelle bestemmelser og betalingsbetingelser.

Det er vigtigt, at du læser dem igennem inden din tilmelding.

Tilmeld dig

Du tilmelder dig opholdet ved at betale depositum her på hjemmesiden. Når depositum er betalt, har du sikret dig en plads på holdet.

Spørgsmål?

Højskolens stifter, Robin Juel Johansen, er altid klar til at svare på dine spørgsmål.

Kontakt ham her.

"Højskolen Baobab var det helt rigtige valg for mig. Det har været et perfekt sammenkog af eventyr, rejse og dygtiggørelse, samt højskolefælleskab og venner for livet - noget, som jeg er meget taknemmelig over at kunne kombinere på disse 3 måneder."

Caroline, 23 år

En tryg rejse

Højskolen Baobab er medlem af Rejsegarantifonden, så du har ekstra tryghed ved at tage på højskole i udlandet med os.